Steen II

Foredrag og kurser om sund arbejdskultur

Steen Broen er kendt som en motiverende foredragsholder og kursusafholder, der inspirerer til handling, som sigter mod sundere arbejdskulturer. Han sætter en dyd i at tale direkte ind i deltagernes virkelighed men insisterer samtidig på at være de ‘fremmede’ øjne, der ser tingene udefra. Steens foredrag og kurser er handlingsorienterede og giver deltagerne konkrete og jordnære ‘værktøjer’.

Steen Broen har de seneste 15 år drevet virksomheden SiriusUnity, hvorfra han holder foredrag og fungerer som ekstern ledelseskonsulent og personaletræner for en række store og mellemstore organisationer og arbejdspladser i Danmark og Norden. Blandt hans kunder finder vi Lego, Coloplast, COWI, FLSmidt, HK Privat og Lundbeck.

Hans foredrag og kurser varierer mellem teori og praksis og kan både tilpasses leder- og personalegrupper.

Tidligere har Steen Broen været produktchef hos Brüel og Kjær, ligesom han har været aktiv patruljefører i Slædepatruljen Sirius i Grønland, hvor han senere blev medlem på den legendariske ”Ekspedition Sirius 2000”. Både under sine foredrag og kurser formår Steen at omsætte sine erfaringer fra bl.a. Siriuspatruljen til konkrete og nærværende billeder på de udfordringer og problemstillinger, som ofte indtræffer på arbejdspladsen.

Selvom de færreste danskere har oplevet turen tværs over indlandsisen, viser Steen Broen, hvordan oplevelserne og erfaringerne er relaterbare og meget velegnede til at sætte den gode arbejdskultur på dagsordenen.